Katrine og jeg havde virkelige en hyggelig og meget samtaletung aften. Vi fik vendt emner som død og begravelse – meget tunge emner, men vi fik dem talt igennem på en rigtig god måde.

Jeg mente helt bestemt, at jeg ville brændes og glemmes/kun bo i hukommelsen til den er væk, men hun er af en anden holdning, hun vil have noget at gå til og mindes, fysisk – en lille sten/plade – hun vil vide, hvor jeg er.

Hun skal gøre, som hun vil, men brændes det vil jeg og det vil hun også.

Vi er enige – resten er op til de efterladte. Sådan skal det være – vi har forskellige behov.

Bortset fra det var maden og betjeningen i top. Vi råhyggede – bare os to.

Vi er helt enige – det skal gentages.