Lidt strik og broderi bliver det da også til.
En lille top ud af det blå og et broderi fra Årskalenderen fra Håndarbejdets fremme.

Katrine og jeg kørte en tur forbi og faldt for kalenderen.
Jeg er startet på druerne, men i en anden farve.

Hvor er det bare skønt at vide, at “drengene” er derhjemme og passer hus og kat.
Vi nyder, at de vil.
Vi har været på ferie én gang, hvor vi blev ringet efter, fordi der havde været indbrud i vores hus. Det er så træls, mest fordi vi ikke har noget, der er værd at stjæle. De opnår kun at gøre os utrygge. Det eneste tyven tog var en 10-krone og en halv flaske vodka – virkelig indbringende.
Men dengang fik vi heldigvis etableret nabohjælp. Den ene har altid kameraet liggende klar ved vinduet – hun ser alt og ukendte biler bliver også noteret. Sådan.